Området

Vi har valgt nogle steder ud blandt mange som vi kan anbefale man tager til.

Fibbialla er så lille en bjergby at den hverken findes på et Toscana kort eller står beskrevet i guiden. Byen har  en fantastisk position med panorama udsigt ned gennem dalen, hvor man ser  Pescia by, som ligger 8 km væk. Byen ligger 424 meter over vandets overflade så man bliver værken køresyg  eller får højdeskræk af opstigningen og byen er absolut uden trafikstøj.

Byen blev grundlagt i år 1000-talet og danner del af Valleriana som består af 10 bjergbyer fra middelalderen. Beboerne den gang levede af jorden, som i hele området er meget frugtbart. Det der er skov i dag, var opdyrket og æsler transporterede varer af små stier fra bjergby til bjergby. Disse stier findes stadigvæk hvor Vi kan anbefale en vandretur, dog er de nogle steder temmelig tilgroet. Der stadig en del oliventræer i området, til presning af optimal kvalitets olie og spise kastanietræernes frugt  som man ser overalt fremstiller man mel af. Når man kører  langs floden lægger man mærke til  nogle gamle ruiner. Det var oprindelig papirfabrikker og i Pietrabuona ligger et interessant papirmuseum. Langs floden findes mange papirfabrikker der er ibrug.

I 1500 tallet hørte hver by ind under enten Firenze eller Lucca . De sloges for større område-besiddelser. I dag stå det mere fredeligt til, det siges dog at folk som bor i San Quirico og Castelvecchio stadig kikker skævt til hinanden. Restaurering af middelalderens smukke bygninger er meget vigtigt for området, og Fibbialla’s kirketårn er gjort i stand med stor hjælp fra kirken i Lucca som byen stadig høre under. Det lille Madonna Kappel ved parkeringspladsen er fra 1500- tallet og jerngitteret er originalt fra den tid. Der bor 22 fastboende og om sommeren fordobles antallet af mennesker. Her er fredfyldt og naturskønt.  Alle kender hinanden så snakken går livligt om sommer aftnerne  på torvet bænke, hvor der er plads til legende børn.

Pescia-profile01

Pescia er blomsternes by, da en af Europas største grossistblomstermarkedet ligger her. Byen er hvad man forstår ved det originale Italien . Her findes den stemning som Italien er kendt for. Ingen turisme har ødelagt noget, for her er ikke overrendt. På de lokale barer hvor folk samles til en cappuccino og croissant går snakket højlydt. Piazza Mazzini har forretninger på hver sin side af pladsen, både den gamle barber og de supper moderne modeforretning holder til her. Folk er åbne og venlige, og begynder gerne en samtale med en turist, også selvom de kun kan tre ord på engelsk.

Byporten som man passere ind til centrum er fra 1727, med byens våbentegn hængene i midten. Derefter møder man  den imponere smukke domkirke Santa Maria Maggiore fra 1500-tallet som i 1693 blev bygget om til barokstil. Floden Torrente som løber gennem Pescia bringer skinnede rent vand med sig. Det smukke syn over broen med byen i forgrunden og bjergene i baggrunden er helt postkortagtigt. Italienerne er glade for arrangementer så det er tit der foregår noget i byen i form af optog i middelalderkostumer. Lidt uden for centrum ligger bjergbyen Collodi med Villa Garzoni som frontfigur. Byen er kendt fra historien Pinocchio hvis forfatter Carlo Lorenzini har skrevet i 1881. Han opholdte sig ofte her som barn og besluttede pga. af gode minder at bruge Collodi som forfatternavn. I året 1956 byggede man en park, mest for børn, til minde om Carlo Lorenzini med skulpturer, labyrint, springvand og kæmpe legeplads. Overfor parken, på den anden side af vejen ligger en smuk anlagt park med statuer af hedenske guder. Der er også adgang til Villa Torrigiani med interiør fra 1200-1800-tallet.

MontecatiniTerme-profile01

Montecatini Terme er som navnet på byen siger, kendt for sine kurbadesteder. Her findes de flotteste og mest spændende i Italien. Parkerne og  badefaciliteter er af meget høj standard. Oftes er der klassiske koncerter i parkerne som man kan slappe af til samtidig med at man nyder det helsebringende kurvand. Det var de gamle romere der opdagede badenes terapeutiske egenskaber og benyttede de underjordiske grotter som helsekilde. Vandet er righoldig på mineraler og den naturlige varme fra grotten gør at man falde helt hen. Grotten findes i en nærliggende by Monsummano hvor der er mulighed for at sammensætte et program med massage, vandgymnastik mudderpakning o.s.v.

Til forskel fra de smalle gader er der masser af plads i centrum af Montecantini. Grønne områder, brede fortove og rigelig med bænke til at nyde synet af gadelivet. Det er byen hvor de rige, de smukke og de velklædte holder til. Så øjnene bliver ikke trætte af at opservere dem spankulerer af sted. Her er masser af butikker med de nyeste tendenser. Fra centrum kan man se Montecatini Alto en hyggelig lille bjergby hvor turen op kan tages med tandhjulsbanen. I området ligger der mange gode trattoria og restauranter hvor man både kan nyde udsigten, og blive bespist med god toskansk mad. Efter maden kan man fortsætte til en af danserestauranterne.

Lucca-profile01

Man kan hurtig forelske sig i Lucca , det er en meget charmerende by. Den imponerende bymur danner rammen om den historiske del af byen. Muren er intakt og bygget i 1600-tallet. Det er et af de bedst bevarede renæssanceværker og forsvarede byen med held, mod bla. Firenze. Faktisk lykkes det ikke Medicierne fra Firenze at indtage Lucca som beholdte sin  selvstændighed til slutningen af 1700-tallet. I dag har man forsøgt at mindske trafikken således at man parkerer i yderkanten af centrum og går rundt.

Lucca hørte i 180 f. Kr. under det antikke Rom. Den kvadratiske måde byen er delt op på er typisk for den tid. Også Piazza del Mercato som er et gammelt amfiteater grundlage romerne. Dog er næsten ingen af de originale sten tilbage i dag. Den ellipseformet plads er omgivet  af middelalder huse i højde med de oprindelige mure. Der er i hver verdenshjørne buerne som fører ind til pladsen og her kan man forestille sig hvordan romerne i sin tid har overværede vilde dyr komme springende ind for at overmande gladiatorerne. I dag er der en hyggelig stemning med udendørs cafeliv, søde keramiske forretninger  og andre kunsthandlere. Lucca har et utal af smukke kirker fra år 1200- tallet b.a. domkirken med det imponere klokketårn. De høje tårne ser man mange steder i byen, da rige familier kappes om at have det højeste tårn som et symbol for rigdom. Den berømte italienske komponist Giacomo Puccini er født i byen og hans hus er i dag museum. På volden omkring Lucca kan man går og betragte byen oppe fra med udsigt til de flotte haver. Lucca er en form for mini Firenze med dens paladser og villaer, som fortæller om byens tidligere position som rigmagt. Hvor der er mange smukke butikker. Den strenge lovgivning  ang. skiltning har gjort at de originale facader er bevaret og lukning af trafikken fra centrum  gør byen fred- og meget stemningsfuld. Byen afholde mange arrangementer om sommeren som koncerter og middelalder parader.

Viariaggio-profile01

I gamle dage ca. år. 1900 blev denne by kaldt ”DEN GAMLE DAME” fordi det var den mest mondæne badeby man kunne finde i Italien. I dag er Viareggio, der af og til kaldes Toscanas Riviera, kendt for sine elegante villaer og hoteller i ”Liberty” stil (Art Nouveau) langs strandpromenaden. De blev bygget i 1920érne, efter at feriestedet oprindelige promenade og sommerpalæer af træ brændte i 1917. Stranden er delt mellem talrige badeetablissementer, hvor der skal betales for brug af stranden og dens faciliteter. En del af stranden er offentlig, og således gratis af gæste.

Et typisk eksempel er Gran Caffè Margherita, tegnet af den produktive Galileo Chini. I havnen finder man en spændende blanding af bådværfter, luxusyachts og fiskerbåde, der bringer friske fisk til byen hver dag. Der findes nogle særdeles gode trattoria som er kendt for deres fisk. Fra havnen er der en enestående udsigt over hele Versilia kystlinien. En særlig kendt begivenhed er Carnevale (karnevallet) som er berømt i hele Italien. Hver tirsdag efter fastelavn er landskendt for sine fantasifulde optog. På vognene er der kunstfærdige satiriske modeller af politikere og andre offentlige skikkelser. Optogenes designere får megen ros og nyder særdeles stor prestige, og deres frembringelser udstilles hele året. Begivenheden rummer på én gang gamle hedenske ritualer og kristne værdier.

Pisa-profile01

I 1200-tallet var Pisa en vigtig by for Italien. Handelsflåden skabte forbindelse med Nordafrika og arabiske lande. Matematikeren Fibonacce bragte det arabiske talsystemer til Europa som gav ny forståelse indenfor geometrien og arkitekturen. De arabiske lande som var langt fremme på disse områder, introducerede bla.  Italiensk kunst i avanceret udsmykning med indlagt marmor, som ses på mange bygninger i Italien i dag. I 1500 skete det at flåden blev ødelagt i et slag og derfor lod bystyret Arno deltaet sande til og Pisa var ikke længere en dominere havneby. Derimod etablere man i Livorno en stor havn som stadigvæk høre til en af Italiens største havneområder. I dag er Pisa en universitetsby og en turistattraktion med det fantastiske Skæve Tårn. Det begyndte at hælde i slutningen af 1100- tallet og i 1990 måtte det lukkes pga. fare for nedstyrtning. Fundamentet var dårligt konstrueret, fordi undergrunden består af fint sand som gjorde at tårnet meget tidligt i opførelsen begyndte at hælde. Alligevel forsatte man ufortrødent arbejdet til tårnet var færdigt. Det kan man så glæde sig over i dag hvor tusinde af turister valfarter til byen hvert år for se  det Skæve Tårn, som ser ud til at kunne falde hvornår det skal være. Dog var det kostbart da man skulle genetableret fundamentet med en 800 tons tung bly vægt som gør at tårnet igen er åben for turister. Pladsen består ikke kun af det Skæve Tårn men også en enestående domkirke, beliggende frit  med græs omkring, meget utrattionelt for en  Italiensk kirke. Kirken er omdannet til et interessant museum med malerier, arkæologiske fund og kirkelige skatte.  Byen har mange andre spændende museum at byde på og går man en tur væk fra pladsen flader der ro over Pisa, hvor den gamle smukke bydel ligger.

Vandet ligger jo tæt på, så har man lyst til en bade tur kan vi anbefale den offentlige strand.

Firenze-profile01

Firenze er  Toscanas hovedstad. Et skatkammer af kunst og kultur. Det vrimler med kirker, palæer, pladser og kunstsamlinger. I 1500 tallet levede der i byen, genier der sjældent er set magen til i verdenshistorien. Michelangelo en af renæssancens største kunstnere, maleren Rafael hvis fantastiske værker ses på museum Uffizi. Leonardo da Vinci hvis tanker omkring menneskets anatomi, var langt før sin tid. Den rige og magtfulde Medici-familie som dominerede Firenze fra 1432-1743 skabte dette kraftcenter for kunst, kultur og videnskab. De opførte også bygningsværker og monumenter som i dag kan nydes af mange mennesker. Desværre blev mange bygninger ødelagt af bombardementer under anden verdenskrig men er i dag restaureret på ny. En af de seværdigheder der mirakuløs undslap  ødelæggelserne er den berømte bro Ponte Vecchio, som blev bygget i 1345. Oprindelig lå der slagterforretninger på broen, men i dag er den kendt for sine juvelerhandlere. Den ligger over floden Arno som sno sig igennem byen. Duomo Santa Maria del Fiore er et imponere syn. Kirken kan rumme 20.000 mennesker og er beklædt med marmor. Dens kuppel er den fjerdestørste i verden så man føler sig temmelig lille for foden af den. Der er meget at se i Firenze og det ligger rimeligt samlet så man kan gå eller tage de lokale busser. Forretninger er noget for sig selv. Italienerne er mestre i at udsmykke deres udstillingsvinduer og der findes et hav af spændende butikker. Her kan man købe sig fattig. Men har man ikke lyst til at fare rundt og shoppe, kan man nyde en cafe eller cappocino på en af de utallige cafeer. Stemningen her er helt specielt og livet fortsætter til langt ud på natten. Firenze er et yndet turistmål så forbered dig på mange mennesker. Efter en lang dag i Firenze er det rart at komme tilbage til mere rolige omgivelser.

Chianti-profile01

Toscanas Chianti- vinområde strækker sig fra nord for Firenze til Pisa vest, Chiusi i syd og Arezzo i øst. Men hjertet af Chianti er bjergene, der dækker et 60-70 kilometer langt bælte mellem Firenze og Siena. Her ligger småbyerne Radda, Castellina, Gaiole og Greve de oprindelige ”Chianti-byer”. Hvert år afholdes der i september måned vin festival og her kan man smage de lokale vine. I denne zone fremstilles Chianti Classico som høre til blandt de bedste vine. Dette område var hjemsted for Chianti- ligaen, som blev dannet i det 13. århundrede for at beskytte deres interesser. Det er et af de første områder, hvor man indførte kvalitetskontrol af vin.

Man mener at munkene var de første Chianti- producenter. Sikkert er det dog at på klosteret Badia a Coltibuono dyrkede munkene druer til vin så tidligt som i 1200-tallet. På dette kloster som er fra år 1000-tallet ligger også en fremragende restaurant.

Chianti har udviklet og forandret sig meget i århundredernes løb. I det 19. årh. fastlagde Baron Ricasoli fra Castello di Brolio en grundlæggende opskrift for blandingen af hvide og røde druer, der skulle give den nye Chianti dens karakteristiske smag. I dag er vinen, en af verdens mest berømte, men dog ikke uden visse problemer. Uenigheder om kvalitetskontrol blandt producenterne og manglede interesse for moderne metoder samt et overforbrug af let-dyrkede hvide druer, gjorde en overgang Chiantien blege og smagsløse. Tilladelsen til DOC- status i 1967 hjalp til med at udrydde de dårlige vine fra navnet, men først i begyndelsen af 1980 trængte meddelelsen ind. Chiantien havde ændret sig til god vin efter en omfattede genplantnings-program. Fra midten af 1980 og fire år frem, efter meget nedgang, blev Chiantien en god forretning, og vigtigst af alt fik vinen en langt højere kvalitet som den i dag er anerkendt for. I år 1984 blev DOCG etableret som er det øverste trin på kvalitetsskalaen. Modsat hedder det nederste trin Vino de Tavola, men dermed ikke sagt at det er dårlig vin. I denne kategori findes paradoksalt nok nogle af de bedste og dyreste vine. Men de er måske dyrket uden for området eller sammensætningen af druesorterne er ikke efter angivelserne.

På en tur gennem vinområdet støder man ofte på små og store vingårde. De fleste vin steder tager gerne imod besøgende og det direkte salg af vin, giver mulighed for prøvesmagning. Det er også almindeligt at der er restaurant på stedet hvor de servere enkelt mad  til gårdens egen vin.

Siena-profile01

Siena, en middelalder by hvor man stadig fornemmer den tid. Her er en mere afslappet stemning end Firenze. Forretningsindehaverne er mere hjælpsomme og folk har bedre tid til at slappe af. Piazza del Campo som danner centrum for Siena, er formet som en muslingeskal, med det imponerede rådhus i midten. Det er bygget år 1310 og den danske arkitekt Martin Nyrop fandt meget inspiration til Københavns rådhus i netop den bygning. Midt på torvet står en kunstfærdig fontæne Fonte Gaia. et marmorbassin prydet med statuer. Vandet til fontæne kommer fra en 25 km lang akvædukt, som førte frisk vand fra bjergene til byen, den er bygget i omkring 1300-tallet. Siena var i middelalderen en af de største byer i Europa, med et blomstrende handelsliv. Her opstod  bl. a. den første bank. Byen var dengang delt op i 17 forskellige områder med hver deres flag og traditioner. Som i mange andre dele af Italien var der en del rivalisering mellem bydelene. Derfra opstod ideen til hver år at opføre et hestevæddeløb gennem byen. I dag deltager kun 10 hold, ud af de 17 forskellige områder, det sker derfor efter lodtrækning og datoerne for løbet ligger fast nemlig 2.juli og 16. august. Men kom i god tid for det er en attraktion som tiltrækker mange mennesker. Denne by byder også på mange imponerende smukke bygnings-værker. Duomo (domkirken) er den flotteste i Italien, bygget i helt gotisk stil. Byen kan ses på en dag men i højsæsonen kan man næsten risikere at gå i kø, gennem de smalle gader.

share on