Restauranter

Området byder på et stort udvalg af traditionelle restauranter og spisesteder, alt fra det lokale pizzeria til nærtliggende Michelin restauranter.

DaSandrino_profile01

Da Sandrino

Ponte di Castelvecchio ( i Pietrabuona kør mod Sorana)
51017 Sorana di Pescia

Tel: +39 0572 407 014

Åbningstider: Lukket mandag og tirsdag aften
Prisniveau: Middel

Trattoria Da Sandrino, er et meget gammelt trattoria som altid har været ejet af samme familie. Maden er typiske toscansk og stedet er kendt for sine hvide bønner. Bønnerne har fået DOCG status (en betegnelse man bruger indenfor vine) for den fremragende smag. I baren ved siden af restauranten kan man købe poser med bønnerne og kastanje mel med hjem.  Køkkenet byder også en gang imellem på vildsvinekød, det skal man dog efterspørge da det ikke står på menukortet. Deres pasta er  hjemmelavet og der er mange muligheder eks. hare, svampe osv. Dessertbordet står fremme så der er fritvalg.  Menukortet findes på engelsk og de er søde til af forklare retterne.

 

MonteePescia_profile01Monte a Pescia

Via Monte a Pescia 21
51017 Pescia

Tel: +39 0572 476 887

Prisniveau: Dyrt

Restauranten Monte a Pescia er kendt for sit traditionelle toscanske køkken. De værner om den gamle kogekunst med nye tiltag som er afpasset smagen til nutidens publikum. I den store pejs tilbereder de maden og en grillet bistecca alla Fiorentina (bøf) på omkring 1 kg (som man evt. deler) smager himmelsk. De har en terrasse med flot udsigt til Pescia hvor man kan nyde sin mad.

 

DaCarla_profile01Da Carla

Ponte di Castelvecchio (i Pietrabuona kør mod Sorana)
51017 Castelvecchio  di Pescia

Tel: +39 0572 400 080

Åbningstider: Lukket onsdag
Prisniveau: Billigt

Da Carla ligger over broen i svinget fra Sorana mod Castelvecchio  med dejlig terrasse, og til sø, Restauranten er et stort lokale med masse af plads og italiensk indrettet.  Det er en dejligt uformel restaurant med god service – maden er hjemmelavet og god. Pizzaerne er bagt i en stenovn opvarmet med brænde som giver pizzaen en fantastisk smag.  De taler flere sprog.

 

LaCantina_profile01La Cantina

Via Amendola 109
51017 Pescia

Tel: +39 0572 495 079

Prisniveau: Billigt

Udefra ligner La Cantina ikke et trattoria, men når man kommer ind befinder man sig i et lille hyggelig og stemningsfuld lokale. Det er et ægtepar som har stedet og hustruen står i køkkenet mens manden servere. Der er ingen menukort og kun få udvalgte retter, men det smager fremragende. Når det er årstid for det byder de på specialitet neci (kastanjepandekage) med ricotta (ost) en udsøgt dessert. Der serveres kun huset vin som er udmærket (vino tavola) til gengæld er udvalget af spiritus og likør stort. Han fremstiller selv en lækker dessertvin. Pizzaer er bagt i almindelig ovn og man kan ikke sidde ude. Han taler et beskedent engelsk og gør meget for at kunderne føler sig velkomne.

share on